Okay – så det er jo Korea jeg besøger. Og her er altså styr på tingene, og på menneskerne. Jeg har et ID som jeg bipper ind hver gang jeg går ind på campus. Der er udgangsforbud mellem 12 om natten og 5 om morgenen, og hvis man går ud, får man 10 strafpoint. Når man har 100 strafpoint bliver man, ifølge Sogang University, smidt ud af skolen. Jeg har selvfølgelig fået mine første 20 penalty points. (Ikke selvforskyldt, hvis jeg selv skulle sige det). Rygtet siger, at de udvekslingsstuderende der var her sidste år kom op på ca. 1200 penalty points uden at ryge ud. Lad os se hvad rekorden bliver i år. Jeg satser på at slå rekorden for laveste penalty points.
Der er generelt virkelig mange regler. Bliver man væk fra et fag mere end 5 gange får man en “FA”, hvilket betyder at man dumper kurset. Og jeg kunne nævne flere.. Så man skal altså virkelig oppe sig, når man kommer direkte fra frie, dejlige Danmark : ) Men hey, det er jo en del af koreansk kultur.

:: Katrine